I går mødte jeg op på jobcenteret til min første samtale som ledig. Og så ærgrer det mig inderligt, at sagsbehandleren gav mig en urigtig vejledning.
Jeg spurgte til et job med løntilskud i Høje Taastrup Kommune, hvor jeg bor, og men det kunne jeg godt glemme alt om, indtil jeg har været ledig i seks måneder. Det er ganske enkelt forkert.
Efterhånden som ugen er gået, er det gået op for mig, at jeg er blevet snydt ved valget i tirsdags. Jeg er formentlig endt med slet ikke at have stemt på nogen overhovedet.
Derfor har jeg i dag indgivet en formel klage til borgmester Michael Ziegler, der også er formand for valgbestyrelsen i Høje Taastrup Kommune.
Mit forsøg med at stemme to gange ved kommunevalget slog fejl.
Demokratiet sejrede over bureaukratiet, og vi kan være stolte af at leve i et land, hvor valgfusk ikke umiddelbart er en mulighed.
Men ikke alt gik efter Økonomi- og Indenrigsministeriets bog.
Hvor mange gange må man stemme ved et valg i et demokratisk land? De fleste vil nok svare én gang – ellers er det fusk.
Ved kommune- og regionrådsvalget i år stemmer jeg to gange. En stemme i København Kommune og en stemme i Høje Taastrup Kommune. Desuden stemmer jeg to gange på politikere, der stiller op til Region Hovedstaden.
Det er ikke valgfusk, men valgsjusk. Nu skal du høre, hvordan det går til.
Spørgsmålet blev stillet, efter hun havde stirret på mig i et minuts tid: Ved du, hvem du ligner? Nope, det gjorde jeg ikke.
Det var tatovørens unge sekretær, der stillede spørgsmålet. Og hendes svar var både overraskende og smigrende.
Spørgsmålet om god moral har fyldt mediebilledet de seneste uger. To kendte danske skikkelser med flosset moral har præget nyhedsstrømmen.
Ingen af dem har imidlertid foretaget sig noget ulovligt, men de har overtrådt kodekset for god moral.
I sidste uge kunne jeg fortælle om min franske navnebror, der har en frisørsalon i en lille by med knap 2.000 indbyggere.
Nu har jeg fundet et billede af ham.
Som så mange andre blev jeg holdt gidsel af stormen, der mandag fejede ind over Danmark. Da jeg forlod jobbet, skulle jeg have været på min sædvanlige tur fra Amager med tog og bus hjem til Høje Taastrup.
Men sådan skulle det ikke gå, og på det tidspunkt vidste jeg ikke, at jeg undervejs ville møde en helt fantastisk familie.
Min franske navnebror er frisør.
Han har sin egen frisørsalon i en by i det sydvestlige Frankrig ved navn Saint Macaire – en lille prik på landkortet med knap 2.000 indbyggere.