Gunnvor Bakke, CC-BY-SA 2011

Så mange er døde som følge af forældreansvarsloven

Siden oktober 2007 har forældreansvarsloven været omdrejningspunktet, når forældre ikke kan blive enige om børnene efter en skilsmisse.

Men forældreansvarsloven har også en sort bagside, fordi den bliver forvaltet således, at børn skal have samvær med den forælder, de ikke bor hos.

Det har resulteret i en lang række uløselige konflikter mellem fraskilte forældre. Til dato har de konflikter kostet mindst 27 liv.

Her er listen over nogle af de mord og selvmord, der er kommet i kølvandet på forældreansvarsloven.

3. august 2016 En far kvæler sin otteårige datter i sit hjem i Odense. Statsforvaltningen havde fastsat en såkaldt 7/7-ordning, der indebærer, at pigen bor en uge hos sin mor og dernæst en uge hos sin far. Pigens mor havde ellers ansøgt Statsforvaltningen om begrænset samvær til faren og fuld forældremyndighed, da hun var flygtet på krisecenter på grund af vold. Faren havde i tiden inden fået opbakning i Foreningen Fars gruppe på Facebook og søgt råd hos Hvert 3. Barn.
9. juli 2016 En britisk kvinde springer i døden fra sin altan på Amager. Hun er angiveligt nægtet samvær med sin knap etårige datter. Der er tillige beskyldninger mod eksmanden om tyveri, vold og voldtægt.
10. juni 2016 En far dræber sin halvandet år gamle søn under samvær i sit hjem i Albertslund. Senere samme aften kaster hans sig i døden foran et tog ved Danshøj Station i Valby.
17. april 2016 En far skyder og dræber sin seksårige datters gravide mor og hendes kæreste udenfor deres hjem på Langeland, da han afleverer datteren efter endt samvær. Pigen sidder i farens bil og overværer dobbeltdrabet.
15. april 2015 En far stikker moren til sine tre børn ihjel med en kniv i hendes hjem i Nakskov. Efter drabet kører han børnene hjem til sin mor og angiver sig selv på politistationen. Parret var tidligere gået fra hinanden.
5. december 2014 En far sætter ild til sin lejlighed i Holbæk og tager livet af hans syv måneder gamle søn, der er på samvær. Han begår efterfølgende selvmord. Ugen forinden havde han fået afslag på samvær fra Statsforvaltningen.
21. september 2014 En far dræber sin toårige dreng og begår selvmord. Året før er moren til drengen flyttet fra ham. Han er medlem af Foreningen Far, og på Facebook deler han flittigt opslag om uenighederne med moren om samvær.
16. september 2014 En morfar skyder og dræber en advokat i fogedretten i København og skyder tillige hans ekssvigersøn, der overlever. Sagen i fogedretten skyldes, at mandens datter ikke har udleveret sin fireårige søn til samvær. Morfaren forklarer under afhøring i retten, at drengens far havde svinet familien til gennem længere tid, og at drengen ikke ønskede samvær med faren. Den dræbte advokat har tæt tilknytning til Foreningen Far.
25. juli 2014 En far kvæler sin kone ihjel med sine hænder og en ledning. Han smider liget efter sin kone bag en spejderhytte ved Næstved. Ægteskabet har været præget af vold, og konen har truet med at forlade ham. Han opnår efterfølgende fuld forældremyndighed over parrets to børn. Drabet var årsag til en ændring i forældreansvarsloven, der skulle forhindre, at en forælder kunne opnå fuld forældremyndighed, hvis han slog den anden forælder ihjel.
16. december 2013 En mor henvender sig til politiet og fortæller, at hun har kvalt sin fireårige søn. Efterfølgende forsøgte hun selvmord. Hun fortæller i retten, at drabet skyldes en længere kamp med faren om samvær.
30. marts 2012 En far antænder en grill i sit soveværelse og tager sin 12-årige datter med i døden som følge af kulilteforgiftning. Pigens mor slog alarm, da hun ikke kunne komme i kontakt med hende.
11. august 2011 En far sætter ild til sin bil på en ferie i Tyskland med sine to døtre på ni og ti år. Forinden har han givet dem sovemedicin. Begge dør. To måneder tidligere havde Statsforvaltningen afgjort, at pigerne skulle have bopæl hos deres mor.
9. marts 2011 En mor kvæler sin syvårige pige med en hovedpude og begår selvmord efterfølgende. Forinden har der været en konflikt med pigens far om forældremyndighed.
6. december 2010 En far skyder sin otteårige dreng med et jagtgevær og dernæst sig selv. Moren til drengen boede ikke sammen med faren.
12. oktober 2009 En 14-årig autistisk pige bliver fundet hængt i farens brændeskur. Mor havde haft fuld forældremyndighed siden skilsmissen i 2004, men pigens diagnose og morens bekymring for pigen bliver ikke taget i betragtning, da Statsforvaltningen overflytter forældremyndigheden til faren et halvt år før tragedien.
12. december 2008 En far trænger ind i sin ekskærestes hjem i Aarhus og kvæler hende og deres fælles datter på halvandet år.
30. november 2007 En mor i Frederikshavn kvæler sine to sønner på fire og ti år. Hun ville efterføgende have taget livet af sig selv, men mislykkes. I retten forklarer hun, at eksmanden, der kun var far til den mindste, blandt havde været voldelig. Forinden drabene havde der været et længere sagsforløb i Statsforvaltningen.

[ FOTO: Gunnvor Bakke (CC BY-SA 2.0) @Flickr ]

4 thoughts on “Så mange er døde som følge af forældreansvarsloven

  1. Den 12 oktober 2009 findes en 14 årig autistisk pige hængt i faderens brændeskur, 6 måneder efter at faderen fik forældermyndigheden over hende fra moderen, der havde haft fuld forældermyndighed siden skilsmissen i 2004.

  2. Så lav den lov om .Det burde være hvor barnets tarv er barnet er.IKKE tvang for en lov , hvad er det da for noget. SØRGELIGT som Danmark sejler.REGLER FOR REGLERNES SKYLD.

  3. Ja det sørgeligt at dette er resultatet af denne forfærdelige forældreansvarslov. Håber naivt snart, at politikerne vågner op og ser hvad det er så mange børn og forældre udsættes for. Man skulle tro det var en dårlig B-film, men desværre er det dagens Danmark.

Skriv en kommentar