Felicity Frederiksen

Felicity sprang i døden – eksmanden “bortførte” datteren

Den 25. juni i år skrev britiske Felicity Frederiksen på Facebook, at hun følte sig ensom og ønskede, nogen kom på besøg og forhindrede hende i at hoppe ud fra sin altan i København. To uger senere sprang hun i døden.

I følge Felicitys far er årsagen til selvmordet, at eksmanden havde bortført deres baby, og han havde truet Felicity med at få de danske myndigheder til at erklære hende uegnet som mor.

Felicity Frederiksen selvmordstrussel

Det er den engelske avis The Sun, der bringer historien om Felicitys selvmord.

Felicity led af bipolar, eller dét man i gamle dage kaldte maniodepressiv. Ifølge den engelske avis var hun imidlertid glad, indtil ægteskabet med danskeren Henrik kollapsede.

På Facebook skrev Felicity, at hvis man lider af bipolar skal man i Danmark igennem en forældreevneundersøgelse allerede under graviditeten.

Men da Emilie er født i England, fik eksmanden ene forældremyndighed i Danmark, da der ikke stilles samme krav til forældre i England, der lider af bipolar.

Felicity Frederiksen bipolar

Ægteskabet begyndte på en rejse til Malaysia sidste år, men på sin Facebook-profil afslørede Felicity i sommer nogle grusomme detaljer om deres forhold.

Hun skriver blandt andet, at eksmanden havde stjålet penge fra hende og udsat hende for vold og voldtægt. Desuden opnåede han fuld forældremyndighed over den knap 1-årige pige ved at true og afpresse Felicity, ifølge hendes egne kommentarer på Facebook.

Felicity Frederiksern om vold og voldtægt

Felicity Frederiksen blev 33 år.

Opdatering, den 20. november 2016:
Jeg har i dag været i kontakt med Felicitys eksmand på email. Han har fortalt mig sin version af historien, men ønsker ikke at blive citeret.

Tak til holdet bag #MinSkilsmisse for hjælp med dokumentationen.

[ Billederne øverst har jeg lånt fra Felicity Frederiksens profil på Facebook. ]

2 thoughts on “Felicity sprang i døden – eksmanden “bortførte” datteren

  1. endnu en tragedie pga Forældreansvarsloven- det er snart dagligt der sker noget tragisk fordi hele embedsmandsværket rotter sig sammen og ødelægger famillier det er godt #minskilsmisse er opmærksomme på at få budskaberne ud, så folk kan se hvad der foregår på børneområdet i danmark . Hvil i fred Felicity Frederiksen <3

  2. Det er ikke iorden statsamtet har den overordnede magt at ikke engang en advokat kan hjælpe. Se dog i korup med en pige der mistrives, der så mor blive banket, komme på krisecenter, og så ende sine dage med at blive kvalt af sin far. En far der fik hende i en 7/7 ordning trods flere sagde at det var forkert. Tænk den lille pige her skal vokse op uden en mor fordi hun blev kørt psykisk ned af en mand.
    Og vi kalder os et velfærdssamfund hvor man skal kæmpe hele tiden….

Skriv en kommentar