Marlboro Man

Fem sange der beviser, at countrymusik sagtens kan være cool

Min iver efter at overbevise danskerne om, at country ikke er så røvkedeligt, som mange tror, ligger ti år tilbage i tiden. Dengang arbejdede jeg som journalist og radiovært på DR.

En dag gik jeg ind til min redaktør og foreslog ham, at vi lavede en udsendelse på P4, hvor der kun blev spillet countrymusik. Hans svar var hånligt:

– Du ved godt, vi ikke spiller den slags musik.

Det passede ikke. Når jeg tændte for P4, kunne jeg blandt andre høre LeAnn Rimes, Shania Twain og Tamra Rosanes. Og så gjorde jeg det til min mission at lære danskerne, at countrymusik ikke er røvkedeligt.

Her er fem sange, der burde omvende dig til Stetson-hatte, halm i træskoene og line dance. Selv tak.

Cyndi Lauper

Hende her kender du måske fra hitlisterne i 1980’erne, hvor sange som Girls Just Wanna Have Fun og Time After Time blæste ud af højtalerne, hver gang nogen tændte for en radio. Aktuelt er Cyndi Lauper Lauper på playlisten hos de amerikanske countryradioer med denne coverversion af en gammel sang med Wanda Jackson.

Zac Brown Band

Zac Brown Band minder om sydstatsrock ved første ørenlyd. Men country er det, og kunstnere fra andre musikgenrer elsker at optræde sammen med dem. David Grohl fra Foo Fighters gav den gas på trommer, da Zac Brown Band optrådte ved Country Music Awards i 2013. Og her er Chris Cornell fra Soundgarden sammen med bandet.

Cowboy Troy

Han er sort, og han rapper til guitar, banjo og violiner. Cowboy Troy blev kendt, da han rappede på Big & Rich-nummeret Rollin’ i 2004. Sidenhen sprang han ud som solist med nogle fede grooves og gangstarap. Her synger Big & Rich omkvædet.

Jon Pardi

Apropos grooves, så er her endnu en sang, der er playlisten hos de amerikanske countryradioer for tiden. Jon Pardi spiller klassisk countrymusik, og Dirt on My Boots har et virkelig godt groove og en fed guitarsolo.

Big Smo

Big Smo er endnu et rapindslag på countryscenen, og det lyder hverken som Gangstagrass eller Cowboy Troy. Det er tungt og rustent og virkelig badass. Jeg elsker det.

Shania Twain

Du kender hende måske fra de danske radioer, dengang hun sang That Don’t Impress Me Much og havde et par radiohits i Danmark. Shania Twain forsvandt imidlertid igen fra de danske radioer, men ikke fra countryscenen. Hun kan som ingen andre gøre en countrysang sexet. Hør selv her.

One thought on “Fem sange der beviser, at countrymusik sagtens kan være cool

  1. Uh, jeg kan tilføje Ryan Adams, The Flying Burrito brothers, Handsome Family, Jayhawks… Og mange flere, hvis du vil ned i americana..:):)

Skriv en kommentar