Skak

Valgsjusk – del 3: Klage til valgbestyrelsen

Efterhånden som ugen er gået, er det gået op for mig, at jeg er blevet snydt ved valget i tirsdags. Jeg er formentlig endt med slet ikke at have stemt på nogen overhovedet.

Derfor har jeg i dag indgivet en formel klage til borgmester Michael Ziegler, der også er formand for valgbestyrelsen i Høje Taastrup Kommune.

Til at begynde med fik jeg tre forskellige forklaringer på, hvad der var sket med min brevstemme i Københavns Kommune.

Nu har Nicoline N. Miller, der er ansat i Økonomi- og Indenrigsministeriet, bekræftet Margrethe Vestagers forklaring i en kommentar til mit første blogindlæg om valgsjusk:

“Da du ikke længere boede i Københavns Kommune på valgdagen og derfor ikke stod på valglisten i Københavns Kommune, er din brevstemme blevet sorteret fra dagen før valgdagen, hvor kommunerne gennemgår samtlige brevstemmer og holder dem op mod valglisterne.”

Derfor har jeg skrevet en formel klage til valgbestyrelsen i Høje Taastrup over, jeg blev nægtet at stemme i Høje Taastrup Kommune.

I følge §93 i Kommunalvalgloven kan man nemlig klage over valget senest på ugedagen efter valget, og herefter skal klagen behandles på et møde, der skal holdes snarest efter klagefristens udløb.

Skriv en kommentar